Dit Hår

Alle vore medarbejdere er altid klar med de sidste nye trends indenfor hårverdenen og står naturligvis altid til rådighed med gode råd og vejledning.

Hår er ikke bare noget, der skal klippes en gang imellem. Hår er et naturligt materiale, der kan formes, så det fremhæver netop din personlige skønhed.
Mulighederne er mange, og dit udseende kan ændres med en klipning, farvning eller med hairextensions. Men da håret biologisk set er dødt, er det også meget udsat. Det påvirkes af varme og kulde, af sol og vand, og med tiden bliver det trist og slidt.

Vi sørger derfor for den ypperste hårpleje, så hårets naturlige glans og fylde træder frem. Alle vores kunder får en håranalyse, så vi kan skabe den perfekte klipning og give de bedste råd om, hvordan dit hår forbliver blankt og smukt. 

Vi tilbyder også markedets mest naturligt udseende hairextensions af ægte hår, der bruges af topmodeller, sangerinder, skuespillerinder og et utal af ganske almindelige kvinder.

 

 

Vi tilbyder både farvning, lyse striber, permanent og forskellige former for klip!

Håber vi får mulighed for at se dig i vores butik til en hyggelig snak om dit hår og din klipning.